Anmeldelse af Maxim XL Proteinbar med 25 gram protein


Tilbage i juni måned blev jeg kontaktet af et PR-bureau, der spurgte om jeg ville teste Maxims nye serie af kosttilskud specielt designet til løbere. Selvfølgelig ville jeg det :) Pakken med energidrikke, proteinbarer og proteinpulver kom i sidste uge og jeg er nu klar med den første anmeldelse.

Det er godt nok længe siden jeg har benyttet kosttilskud såsom proteinpulver for at øge min muskelmasse eller restituere hurtigere. Da jeg var yngre styrketrænede jeg meget og her havde jeg stor succes med proteinshakes efter træning. I dag kan jeg ikke finde tiden til body building og derudover er jeg langt mere passioneret omkring mit løb. Når det endelige sker at jeg har proteinpulver i huset, så er det for at give mere fylde og næring til hjemmelavet smoothies.

Til gengæld sker det ofte at jeg snupper en protein bar efter en længere løbetur, for på den måde hurtigt at tanke den bedste form for energi kroppen skriger på - velvidende at det sagtens kunne gøres gennem normal kost. Det er bare ikke altid jeg har lyst til fire-fem æg umiddelbart efter 20 km i løbeskoene. Så er det bare sjovere med en proteinbar der smager af chokolade.

→ Find online butik med Maxim Proteinbarer her

Dette bliver som sagt mit første indlæg i en serie af anmeldelser og tests af Maxims produkter og denne første gang har jeg smagt på deres XL protein bar med 25 gram protein. Proteinbaren er designet til at opbygge muskelmasse og styrke pga. det høje indhold af protein. I min bog er det dog også perfekt efter en lang løbetur, hvor i hvert fald min appetit er på nulpunktet i nogle timer efter jeg er kommet hjem. En god proteinbar kan altid klemmes ned og når jeg gør det oplever jeg ofte, at mit humør og energiniveau lynhurtigt er tilbage tæt på normalen - også selvom det har været en hård træningsession.

Maxim XL Proteinbar

Maxims XL Proteinbar med chokoladesmag har det rigtige indhold af proteiner. 25 gram eller ca. 30% er helt perfekt. Til gengæld blev jeg noget overrasket over at læse, at baren indholder hele 30 gram sukker ud af de 82 gram. Det ligger i den høje ende for proteinbarer og er med til at sende kalorieindholdet op på 322 kcal eller 3,93 kcal pr. gram. Det er næsten lige så meget som en Mars bar, der indeholder 4,52 kcal pr. gram og bestemt ikke noget er jeg kan anbefale i forbindelse med kaloriefattig slankekur eller sund kostplan. Efter en lang løbetur betyder det naturligvis mindre.

Da jeg tog en bid af proteinbaren blev jeg positiv overrasket over en knasende sprød konsistens og en lækker smag af chokolade. Bismagen fra det høje proteinindhold kom dog hurtigt og her en time efter min sidste bid proteinbar, har jeg stadig en grim jernsmag i munden. Lidt ærgerligt.

Flere Maxim anmeldelser er på vej. Jeg glæder mig allerede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar